Sådan indretter du det hyggeligste børneværelse - 5 gode råd

Er der et barn på vej, eller er det blot blevet tid til, at børneværelset får en kærlig omgang med nyt interiør, så er der mange overvejelser at gøre sig. Vi vil gerne lave et værelse, som børnene selv synes er fedt, men vi tænker også på, at de skal kunne lide det om et par år, selvom deres interesser måske ændrer sig løbende.

Spørgsmålet er, hvad der er go og no go i disse situationer, og om der overhovedet er en løsning. Måske er der ikke et endegyldigt svar, men her følger et par bud på, hvad man eventuelt kan gøre.

Oplys værelset med LED strips

En ting der er blevet moderne inden for de seneste par år er at anvende led strips i alle hjemmets rum. Hvis man ikke er sikker på, hvad LED strips er, så er det bånd med en masse små LED-pærer, som er dobbeltklæbende, hvilket vil sige, at man kan montere dem rundt omkring for at oplyse og fremhæve visse dele af sit hjem.

Det smarte med LED strips er, at man kan få dem til at lyse i forskellige farver, hvilket åbner for en masse muligheder på f.eks. et børneværelse. Udover det behøver man ikke bekymre sig for, at børnene kommer i kontakt med dem. På grund af det er LED-pærer, så bliver de nemlig ikke varme, som glødepærer ellers gør. Man kan evt. montere LED strips under barnets seng, skrivebord eller noget helt tredje, hvilket plejer at være et kæmpe hit hos barnet.

Lav en billedvæg med plakater

En ting du kan gøre, som helt sikkert også vil være et hit hos barnet, som de bliver ældre, er at finde en masse plakater og billeder, som du indrammer, hvorefter du hænger dem op på en væg. Hvis du er til den kreative side, kan du også vælge at male denne væg i en anden farve end de andre, for at den skiller sig ud og står frem.

Det gode ved dette er, at dit barn løbende kan skifte indholdet i rammerne ud. Når de bliver ældre, vil de højst sandsynligt finde nogle idoler enten på internettet eller inden for sportsverdenen. Ved allerede at have det hele sat op, kræver det kun, at man udskifter indholdet i tilfælde af, de skulle få andre interesser eller nye idoler. Her sikrer du dig at lave noget, som de også vil synes om flere år ud i fremtiden.

En seng med plads til opbevaring

Det kan godt være dine børn endnu er så unge, at de ikke behøver meget skabsplads til tøj, men tro os, det skal nok ændre sig. Hvis man allerede nu vil være på forkant med dette, kan man, når man indretter børneværelset lede efter en seng, hvor der er plads til at have bedrollers under sengen.

Det er en fremtidsinvestering, men en god en af slagsen. På et værelse, hvor der ikke er meget skabsplads, er det dejligt, at man kan pakke tøj væk, når det ikke er sæson for det. I årene indtil kan det også være belejligt for forældre at have et sted, hvor man kan pakke ting væk.

Google højtaler - til jer der rider med på bølgen

I en verden der konstant er under udvikling, kommer teknologien hurtigt ind i vores hjem og bliver en del af vores dagligdag. Allerede i dag kan vi kontrollere vores fjernsyn, lamper, radiatorer og meget andet med vores stemme. Siden introduktionen af Google Home og Alexa, kan man nu, med højtalere placeret i diverse rum, stemmestyre hele sit hjem. Dette kan være praktisk på mange måder, se f.eks. at du skal afsted før dine børn vågner, og du har glemt at stille deres vækkeur, så kan du i dag bede Google om at vække dit barn op til et bestemt tidspunkt.

Hvis du står i køkkenet og laver mad, kan du også bede Google om at fortælle børnene, at maden står klar nedenunder. Dette er blot få af de mange muligheder, du har. Og derfor kan I overveje, om der skal en Google højtaler ind på børneværelset.

Opbevaring, opbevaring og opbevaring

De fleste unge børn i Danmark mangler ikke legetøj, faktisk har de mange gange så meget, at man nærmest ikke kan se gulvet inde på et børneværelse. Derfor er det også vigtigt, at man har en masse kasser og skuffer som legetøjet kan komme i, når der en gang imellem skal ryddes op.

Der er en vigtig lektie i at lære sine børn, at man rydder op efter sig selv, og man giver som forældre børnene en hjælpende hånd, hvis man kan strukturere det. Derfor vælger mange børnefamilier at have reoler med plads til kasser, hvor legetøjet kan komme i. Det er en god investering for børnenes skyld, men også for forældrene, idet de kommer til at stå for oprydningen mange af gangene.

Menu
Top